Festligt og fornøjeligt foredrag

Festligt og fornøjeligt foredrag.

Lørdag den 14/10 havde 25 medlemmer fornøjelsen af at høre tidligere borgmester i Kerteminde, Else Møller, fortælle om livet fra bondekone til borgmester. Normalt har vi kun foredragsholdere fra Bornholm eller med tilknytning til Bornholm, men havde denne gang gjort en undtagelse, hvilket vi ikke har fortrudt. Det viste sig dog også i foredraget, at Esther Møller havde bornholmske aner.

Else Møller er 76 år og har været med i politik i 32 år, heraf 5 år som borgmester i Kerteminde fra 2002. I alle årene var hun meget optaget af byens skæve eksistenser, som hun bl.a.besøgte i deres skurvogn, og hun har været meget involveret i Kirsebærfestivalen.

Efter tiden som borgmester har hun været involveret i Turismens Venner, som er turistkontorets forlængede arm, og som gør et stort arbejde for at få turister til Kerteminde. Hun er også med i en snapseklub og laver havtornesnaps, som vi endda fik smagsprøver på. Hun har også skrevet en kogebog, som hun sælger til fordel for Turismens Venner.

Else Møller sluttede foredraget af med at læse er digt om tid, der handlede om at leve i nuet og om at huske at nyde livet.

Vi siger tak til Else Møller for et festligt og fornøjeligt foredrag.

I øvrigt startede vi arrangementet med at spise forskellige tærter med salat, frembragt af bestyrelsen, og eftermiddagen bød som sædvanlig også på kaffe og kage, sang, hygge og snak, både på bornholmsk og fynsk.

Hjemstavnsforeningen Bornholmer-klubben Fyn af 1982