Foredrag med Erik Nielsen

Foredrag med Erik Nielsen.

 

Onsdag den 8. oktober 2014

 

Journalist Erik Nielsen besøgte os på Virkedal for at fortælle om sit liv som journalist rundt omkring i landet og ikke mindst om sin tid på Bornholm.

 

Der var mødt 23 medlemmer op til arrangementet, hvor Erik berettede om hvordan han, bl.a. som sportsjournalist, mange gange måtte være kreativ for at udfylde den tildelte tid på TV f.eks. hvis et arrangement var blevet aflyst p.g.a vejret eller anden årsag. Erik sprudlede af fortællelyst. Han havde i sit liv som reporter et motto: "Der skal altid være et humoristisk indslag i reportagen", og af hans historier og videopræsentationer fremgik det tydeligt, at han forsøgte at leve op til dette motto.

 

Efter et par timer blev der serveret kaffe og franskbrød med rullepølse og ost. Dette var en gammel tradition som i nogle år har været overset. Endnu en god og hyggelig bornholmeraften med sange og præk, hvor den gode Erik sprogmæssigt til tider kom til kort.

 

 

Hjemstavnsforeningen Bornholmer-klubben Fyn af 1982