Med russerne på Bornholm

Med russerne på Bornholm

Den 21. april var over 43 procent af foreningens medlemmer tilmeldt et foredrag om russerne på Bornholm. Birgitte Borgen Müller Marcussen var på besøg for at fortælle om de russere, der opholdt sig på Bornholm i 1945-46 og om deres omgang med bornholmerne.
Birgitte har skrevet bogen ”70 erindringsglimt fra russertiden på Bornholm”, og ud fra den fortalte hun længe og engageret om tiden med russerne. Kun få af vores medlemmer har oplevet den tid, da de fleste er født under eller efter besættelsen, men også vi, der ikke har oplevet tiden med russerne, syntes, at det var meget interessant at høre om.
Der blev naturligvis også serveret kaffe med boller og kage i løbet af eftermiddagen, og efter kaffen fortsatte Birgitte med at fortælle, og der var også mulighed for at komme med spørgsmål, små historier eller kommentarer samt for at købe hendes bog.
Tak til Birgitte for hendes besøg og tak til de mange medlemmer, der dukkede op til arrangementet. Det er dejligt at se, at vores program falder i god smag hos medlemmerne.

Hjemstavnsforeningen Bornholmer-klubben Fyn af 1982