Julefrokost 2024.

God appetit på julemad.
Igen i år fik de 34 fremmødte til vores julefrokost den 8. december stillet sulten i diverse julemad, fremstillet af nogle af vore medlemmer. Flere slags sild, sildesalat, laks, ribbensteg, frikadeller, ost, risalamande mm fyldte vores maver, godt hjulpet på vej af en lille en samt Svanekes julebryg. Mandelgaver, sponsoreret af Ulla og Calle, manglede heller ikke.
Ellers gik eftermiddagen med de sædvanlige julesysler: Dans og sang omkring juletræet, uddeling af julegaver, lotteri med fine gevinster, kaffe med hjemmebagte småkager, julesange både på bornholmsk og dansk akkompagneret af Hermans harmonika, hyggesnak mm.
Vi tror, alle havde en hyggelig eftermiddag, og vi kan da høre, at mange af dem, der ikke taler bornholmsk til daglig, nyder at få snakket lidt bornholmsk.

Hjemstavnsforeningen Bornholmer-klubben Fyn af 1982